OKT
25

Salon Nathanael, sæson 2018-19
Det, der styrer.
Hvad er det, der styrer vores måde at tænke på, vores livsstil, måske mere eller mindre bevidst eller ligefrem for vildt? Hvilken rolle spiller moral, sundhed, lyst, religion, penge og erindring? Det vil vi undersøge i en foredragsrække henover efteråret og vinteren. Mellem aftenens foredrag og efterfølgende samtale vil der være ost og rødvin.
Iben Charlotte Aamann: Sundhed
Sundhed er blevet til en ideologi. Konsekvensen er, når nogen taler i sundhedens navn, kan der ikke stilles spørgsmålstegn ved det sagte. På trods af denne tendens er det netop, hvad vi vil med dette foredrag, hvor empiri fra et etnografisk feltarbejde blandt forældre bliver inddraget. For er sundhedsidealet blevet for dominerende? Hvorfor knytter sundhed an til spørgsmål om den enkeltes moralske værdi? Og kan det tolkes som et symptom på, at sundhed udgør en af de mest præsente styringsteknologier i vestlige samfund anno 2018?