Noget om tro
”Kristne bruger meget tid på at tale om trosartikler og læresætninger – så meget, at man kan få det indtryk, at den kristne tro går ud på at forstå og indlære en række tanker og ideer. Men det er ikke tilfældet. Troen har mere med handling end tanker at gøre. Den bliver først virkelig, når den udleves. At være kristen indebærer blandt andet ikke at dømme andre mennesker uden først at se ’bjælken i ens eget øje’; at se ud over egen frygt og bekymring for i stedet at fokusere på, hvordan vi kan behandle andre, som vi selv ønsker at blive behandlet; at tøjle vores ængstelse for morgendagen og dæmpe vores vrede, før den avler synd; og at tilgive andre mennesker, når de har såret eller skadet os”. (Af Michael G. Maudlin i forordet til C.S. Lewis fremragende lille bog: Om at være kristen – tanker og essays, Prorex 2025).

Min ene søn har sagt, at troen er til trøst – en søgen efter mening i en vanvittig verden – et rum at være med dette i. Min anden søn spørger, hvad han skal bruge troen til, når han og hans nærmeste har det godt. Da jeg spurgte præsten om, hvorfor min yngste søn skulle døbes i kirke, svarede han: ”Når der sker noget, der er større end dig selv – at få et barn – skal det ske – fejres – i et hus, der er større end dit eget”. Det ramte mig, og sønnen blev døbt i Benløse kirke. Modsat de to ældste, der først valgte at blive døbt i forbindelse med deres konfirmation.

Jeg går så vidt muligt i kirke hver søndag til højmesse og har gjort det i fire år. Kirken omtales ofte som en samfundsbærende institution for folket og ledet demokratisk af folket – menighedsrådene. Ordet ”institution” generer mig. Jeg forstår det godt i betydningen grundpille, men det sender også et sprogligt signal om noget konservativt, kedeligt og stillestående. Og et signal om magt.

Tilliden til vores samfundsbærende nationale og internationale institutioner dominerer på forskellig vis den offentlige debat og politiske, demokratiske verden. Er de til for alle eller privilegieskabende for nogle og fastholdes de gennem de organisatoriske strukturer og særegne kulturer, der er uigennemskuelige, indadvendte og selvvoksende og udtryk for et ekskluderende, uigennemtrængeligt system, som flere og flere bliver mistænkelige overfor opretholdelsen af? Eller er de omvendt et værn mod kaos og tilfældigheder? Der er sikkert noget rigtigt i begge dele. Det er dog selvsagt en selvmodsigelse, hvis folkekirken er eller bliver en del af dette institutionelle og bureaukratiske system, alene af den grund at kirken hviler på et trosfundament, der er velkommende og inkluderende i sin natur, åben overfor alle, der søger den eller modtager invitationen til at komme ind.

Når kirken på trods af dens institutionelle og bureaukratiske præg alligevel kan noget, handler det for mig om at ”se igennem dens faste mure”, som er kendetegnet ved stabilitet og tryghed, der står i grel modsætning til de tider, vi lever i. Det er det samme søndag efter søndag: kirkebygningen, jesusmaleriet, præ- og postludierne, alteret, nadveren, prædiken, bibelteksterne, koret, orglet. Og dog er det ikke dette ”faste inventar”, dette faste tremmeværk, der er det appellerende ved at gå i kirke søndag efter søndag. Det appellerende, ja, det brugbare, det er muligheden for at være i troen for en stund sammen med andre.

At have fokus på det højtidelige, på budskabet om kærlighed, salmerne, sangen, ordet og velsignelsen – altid allerede elsket og Gud give dig fred med glæde – i et fuldt ligeværd med andre.

Til trøst for og håb mod det vanvittige. Til vedligeholdelse af det, der er godt og evnen til at skabe det gode. Til at være til stede i et hus, der er større en ens eget og sammen med noget, der er større end én selv.

Tak og kærlighed til mine sønner for at inspirere mig til gennem samtaler at kunne sætte ord på, hvorfor det er meningsfuldt og givtigt at gå i kirke.

Kirkeværgens arbejde med bygninger og inventar
Vores bygningsmasse består af kirken, sognegården, præstegården, børnehaven, kapellet og en mindre bygning til diverse. Gennem årene er der foretaget diverse vedligehold af bygningerne, men der udestår en større renovering af sognegården, som lider under sætningsskader, og at skifertaget har set meget bedre dage.

Før jul 2025, fik vi et dronefirma til at overflyve bygningerne og tage fotos og videoer af alle vægge og tage. Her afventer vi en endelig rapport fra dem, så vi kan få bekræftet, at sognegårdstaget er modent til en renovering, og at der ikke er andre skader på bygningerne (sætningsskader), som vi skal forholde os til. Ud over sognegårdens renovering forventer vi at begynde en renovering af børnehavens altan ud mod Holmbladsgade. Derudover skal Kamtakkerne på kirkens nordside også have en gennemgang, da vi mistænker at nogle af granitblokkene ligger lidt løst.

Endelig har Nationalmuseet været forbi for at kigge på vores knæfald i kirken samt indgangsdøren. De er begge i en stand, som gør, at der skal gøres noget. Vi har fået tilbud på renovering af begge, og jeg håber, at vi kan få udført arbejdet i år, så kirken kan fremstå imødekommende og i god stand.

Nyt fra kordegnen
Siden august 2025 har kordegnekontoret gennemgået en større forandring. Der er kommet lys og liv i lokalet. Mit indtryk er, at lokalbefolkningen efterhånden er ved at vænne sig til, at kontoret nu både kan kontaktes og besøges, og det glæder mig meget at kunne imødekomme jeres henvendelser og forespørgsler.

I kirken er vi i en tid præget af fornyelse og eftertanke, hvor både rammer og traditioner løbende ses i et nyt lys. Et nyt år giver på særlig vis anledning til at tage imod nye muligheder og lade dem vokse frem i fællesskab.

Derfor glæder det mig at kunne fortælle, at vi i den kommende tid vil tilbyde mulighed for lørdagsdåb. Aktuelt forventer vi at kunne tilbyde lørdagsdåb én lørdag i april efter påske og én lørdag i juni. Derudover planlægger vi løbende flere lørdagsdåb i takt med, at forespørgslerne tikker ind. Tilbuddet vil blive tilpasset undervejs – både i forhold til dåbsforældrenes ønsker og til, hvordan det hele bedst lader sig gøre i praksis. Som det er i dag, foregår dåb i forbindelse med højmessen om søndagen, og dette vil vi naturligvis fortsat tilbyde. Med lørdagsdåb ønsker vi samtidig at skabe rum for et særligt nærvær omkring dåben. Det er et øjeblik, hvor vi samles om løftet, om det menneske der døbes, og om det fællesskab, man døbes ind i. Dåben markerer en begyndelse. Den er et håndgribeligt tegn på håb, tilhørsforhold og den værdi, hvert menneske bærer med sig.

Jeg ser frem til alt det, vi sammen skal tage del i det kommende år.

Undersøgelse blandt unge voksne fra 18 til 38 år
Over julen udsendte vi et spørgeskema med det formål at undersøge, hvordan kirken kan gøres mere relevant for unge voksne i alderen 18–38 år. Spørgeskemaet modtog over 50 besvarelser.

Undersøgelsen peger på, at størstedelen af respondenterne betragter sig selv som troende eller åndeligt interesserede, men holdningen er delt, når det gælder, hvor relevant kirken opleves for målgruppen i dag. Respondenterne giver udtryk for et ønske om, at kirken beskæftiger sig med temaer som ’identitet og mening’, ’livet’ samt ’ensomhed og fællesskaber’. Samtidig tyder undersøgelsen på, at unge voksne har lyst til at engagere sig i kirkens frivillige arbejde og deltage i kirkelige tilbud som foredrag, fællesspisning, koncerter og gudstjenester i nye former. Kirken fremhæves desuden som et vigtigt rum, hvor man kan finde ro, reflektere og fordybe sig.

Vi er meget glade for de mange gode besvarelser, vi har modtaget, og vi vil bruge dem som inspiration til at videreudvikle kirkens tilbud af aktiviteter.

Masser af gode ting at se frem til
Vi har et halvår foran os med mange spændende aktiviteter. I kan blandt andet glæde jer til Nath-strik, Højskolesang, Formandens Sofa, Kirkebio, Kirkecafe, Litteraturkreds og Skriveværksted for unge. Derudover glæder vi os til at se alle børnefamilierne, når vi starter Nath-Sghetti (spaghettigudstjeneste) op igen i marts. Endelig er alle vores sang- og koraktiviteter også i gang igen – Babysalmesang, Børne- og Spirekor, Familiekor, Nathanaels Gospelkor og Nathanaelskoret.

På vores hjemmeside, Instagram og Facebook samt i glasskabene ved kirken kan du løbende se, om der skulle være noget for dig, din familie og venner. Vi er altid klar til en snak om kirkeudvikling, tro og unge voksne og til gode ideer.

Vi glæder os til et nyt år på Broen til Troen – Velkommen i Nathanaels kirke. Godt Nytår.

De bedste Nytårshilsener,
Dennis Rasmussen, Formand for Nathanaels Kirkes menighedsråd