Dåb i kirken
Dåb
Dåben er en fejring af livet og troen. Ved dåben bliver man optaget i den kristne menighed og en del af det kristne fællesskab. Der er ingen aldersgrænse – man kan blive døbt både som barn og som voksen.
Fra ønske om dåb til dåbsdag
Her kan du læse, hvordan du aftaler dåb, og hvad der sker, når datoen er fastlagt.
Før I aftaler en dato for dåb
Hvis I ønsker dåb i Nathanaels Kirke, skal I først kontakte kirkekontoret:
Telefon: 42 41 55 83
Mail: nathanaels.sogn@km.dk
Når I henvender jer, finder vi sammen frem til en mulig dato for dåben.
For at kunne reservere en dato skal kirkekontoret bruge:
- Kontaktoplysninger
- Barnets CPR-nummer
Når datoen for dåben er fastlagt
Når datoen er aftalt, er der nogle praktiske ting, som skal på plads inden dåben.
Dåbssamtale
Senest 14 dage før dåben skal I kontakte præsten, Thomas Olsson, for at aftale en dåbssamtale.
Mail: TOEO@km.dk
Telefon: 40 14 62 46
Faddere og vidner
Barnedåb:
Ved barnedåb skal barnet have 2–5 faddere.
Fadderne skal være døbt og have nået konfirmationsalderen.
Voksendåb:
Ved voksendåb bruges vidner i stedet for faddere.
Der skal være mindst to vidner, som er til stede ved dåben. Som voksen bekræfter du selv troen.