Nathanaels Gospelkor

Nathanaels Gospelkor

Drømmer du om at synge i et energifyldt og velsyngende kor med plads til både unge og gamle? Så er Nathanaels Gospelkor måske noget for dig!

Koret blev startet i januar 2022 af Simon Hinz og består i dag af ca. 35 medlemmer i alderen 30–75 år. Vi er et socialt og inkluderende kor, hvor det gode fællesskab og samværet vægtes højt.

Koret øver hver tirsdag og afholder hvert år både en julekoncert og en sommerkoncert. Derudover har vi tradition for sociale arrangementer – herunder en årlig fest i starten af kalenderåret.

Vi synger både klassiske gospelhits og nyere sange af kunstnere som Kirk Franklin, Donald Lawrence, Israel Houghton og Simon Hinz m.fl. Derudover arbejder vi også med rytmiske pop- og rocksange, hvilket tilsammen giver et alsidigt og energifyldt repertoire.

Koret synger primært trestemmigt (sopran, alt og tenor), og vi bruger tekster og lydfiler frem for noder – så alle kan være med.

Sangerfaring er en fordel, men bestemt ikke et krav. Vi har plads til både nybegyndere og øvede. Hvis du er rutineret sanger og har en solist gemt i dig, er der mulighed for at blive en del af vores solistgruppe og synge solo på udvalgte numre.

Vi glæder os til at møde dig – og til at synge sammen med dig!

Tilmelding

Simon Hinz – korleder

Øvedag: Tirsdag kl. 19.00–21.30

Sæsoner:
Forårssæson: Januar–maj
Efterårssæson: August–december

Pris: 400 kr. pr. sæson

Prøv gratis! Du er meget velkommen til at deltage i en gratis prøvetime én af de to første tirsdage i den nye sæson.

Har du spørgsmål?
Kontakt korleder Simon Hinz på mail: SFHI@km.dk

Se vores udvalg af koncerter i Nathanaels Kirke